top of page

Referencer

Modernisering af sommerhus

Jeg har haft glæden af Christians hjælp til at modernisere vores A-hus sommerhus fra 70'erne. 

 

Opgaven omfattede nedtagning af ældre eternittag, nyisolering samt afkortning og lægning af nyt tag. Desuden skulle den ene tagryg løftes, og en 10m2 udbygning bygges. Undervejs i processen, så vi os også nødsaget til modernisere badeværelset.

 

Christian udviste i hele processen professionalisme, punktlighed og fleksibilitet i vores projekt, der på papiret var afgrænset, men som hen ad vejen udviklede sig pga vores uklarhed og overraskelserne, der gemmer sig i et ældre hus. Christian er løsningsorienteret og var derfor en fantastisk støtte, når jeg blev overrasket ift ekstra nødvendigt arbejde, og han kom med alternative økonomisk fornuftige løsninger.

 

Christian er imponerende fagligt dygtig, flittig og effektiv, hvilket øvrige tilknyttede håndværkere, arkitekt og naboer uopfordret bemærkede, når jeg mødte dem. Og så er der orden i oprydning og rengøring før, under og efter dagens arbejde.

 

Vores projekt overskred vores oprindelige tidsplan og budget, men årsagen til at overskridelsen ikke blev større var Christian. Og nu nyder vi virkelig resultatet af hans store arbejde hver dag :)

 

Jeg kan på det varmeste anbefale Christian til tilsvarende opgaver, og vil ikke tøve med at spørge ham næste gang, jeg har brug for tømrer og snedkerhjælp.

 

Jesper Hvid-Hansen 

Haveskur m. Vingetegl

Vi har i løbet af året haft Christian til at udføre forskellige opgaver. Mest spændende var at få lavet en tilbygning til vores skur og carport i henhold til grundejerforeningens og kommunens regler for området. De eksisterende profilbrædder på skur og carport er for længst udgået af produktion, så Christian fremstillede selv lignende profilbrædder til det nye skur. Undertaget blev lavet med tagpap, så skuret er fuldstændig fugt- og vandtæt.

 

Alt, hvad vi har fået lavet, er i en super håndværksmæssig kvalitet, udført som aftalt og til den aftalte tid og pris. Vi kan varmt anbefale Christians firma til alle former for tømrer- og snedkeropgaver.

 

Med venlig hilsen

Klaus Skovsted, Hørsholm

Cumaru terrasse- & kvistrenovering

Husted Tømrer og Snedker hjalp med at designe og bygge denne super flotte terrasse i Cumaro-træ, med et skelet af Douglas-træ. Små detaljer så som at bygge terrassen rundt omkring en gammel kristtjørn blev aftalt undervejs. Der blev fundet gode detaljer m.h.t. adgang til afløbsbrønd, trappetrin, afslutninger, ikke synlige skruer m.v. Det gør, at vi i dag har en praktisk velfungerende terrasse, som vi bruger meget. Og ja, den skal have olie en gang om året – det gør vi selv..

 

Da vi skulle energirenovere vores kvist, var det derfor naturligt for os a kontakte Christian igen. I samme ombæring lavede han også et flot indbygningsskab i et andet skunkrum, der også skulle efterisoleres.

Johan Schiøtz Krus, Holte

bottom of page